Relæ


Restaurant Relæ

Konceptet for Restaurant Relæ er enkel.

Gastronomien er i fokus og al andet spild af tid, penge og energi er skåret fra.

Efter år med erfaring fra restaurationsbranchens elite er det blevet tid til at fokusere på de værdier der er os nært som professionelle såvel som spisende gæster. Vi vil bringe gæsten tæt på køkkenet, på råvaren og ideerne og prøve at modernisere ud-og-spise oplevelsen så vi kan fokusere på hvad vi synes er vigtigt og skære overflødigt fra.

Relæ er vel og mærke ikke et forsøg på at lave en billig restaurant men en ny form for gastronomisk restaurant. Et kreativt køkken fri for de kulturelle lænker der vikles omkring michelin guide-stræbende restauranter og med muligheder for at skære sig ud af de sædvanlige rammer vi alle refererer til. Gourmetrestaurant, brasserie, kro, bistro, kantine.
Som branchefolk med hang til gastronomiske oplevelser har vi alle prøvet at iføre os “sættet” og blive opvartet af tjenere bevæbnet med stramme udtryk og sølvbestik på alverdens michelin restauranter. Det har dog aldrig været for at blive imponeret over bestikket eller sommelierens spidse overskæg men for mundfulden. Den mundfuld der skubber een ned af stolen. Den smagskombination men ærger sig over ikke at have fundet først, den konsistens man ikke troede var mulig. I mundfulden findes den sublime oplevelse og det er den vi i køkkenet vil arbejde med og fokusere på.

Stemningen er lige så vigtig som maden. Det er næsten ærgerligt at måtte erkende det som ambitiøs kok men for langt de fleste gæster er det selskabet der gør en aften uforglemmelig. Næst efter kommer stemningen, atmosfæren og om man er tilpas og føler sig hjemme. Først dernæst kommer maden ind i billedet. Det fantastiske ved mad og vin er dog at de kan flytte på både selskab og atmosfære. En fantastisk forret kan give en første date det bedste udgangspunkt og en chokoladedessert der rammer hjertet kan sikre tilgivelse for alt det forkerte der er blevet sagt i løbet af aftenen.

Hvordan kan det være at alle køkkener med ambitioner og evner ender med at blive pakket ind i de samme grå, luksuriøse rammer? Tænk hvis det var på samme vis med musik. Hvis alle kreative musikere måtte opleves i operaen eller det Kongelige Teater? Med billetter til 900 kr og dresscode?
En hærget, røgfyldt jazzbar i New Orleans vil nok kunne give en musikalsk oplevelse der losser een i gulvet og det må et køkken på Nørrebro også kunne. Det er i hvertfald hvad vi ønsker at tilbyde på Relæ, måske gourmetrestaurant, måske jazzbule på Jægersborggade.


20 kommentarer so far
Skriv en kommentar

Kan man booke borde allerede nu..

Kommentar af Kristian

Hej Kristian,
Jeg skal ikke skjule at jeg er glad for at du spørger men bookingerne venter vi lidt med endnu…..vi har ikke engang et telefonnummer endnu…

Tak

Kommentar af Christian F. Puglisi

Hej Christian

Spændende projekt*S*
Jeg viil gerne tilbyde vores kompetancer indenfor skiltning, reklame, corperate ID m.v

se mere om vores virksomhed på http://www.tuegruppen.dk eller ring 57682333

Mvh

Marck Hvorslev

Kommentar af Marck Hvorslev

Lyder godt hva’ Hansen!?! Men det bliver altså Noma først i min verden…

Kommentar af Nikolaj

Jeg er ikke helt med? Hvordan bliver det noma først?

Kommentar af Christian F. Puglisi

Hej Christian,

Christian her – Virkelig en super blog… og hvor er tankerne for Relæ dog spændende udtrykt af dig.

Det skal jo ikke være en hemmelighed, at udover at jeg lever af at sælge vin – (Philipson Wine), så er jeg på ingen måde blind for at forestille mig æren ved at se vores vine i smuk symbiose med vel gennemtænkt gastronomi…

Kunne jeg mon få et praj – enten pr. mail, sms eller opkald (21637362), hvis du skulle ønske at lade mig anbefale vine til jer, iblandt et sortiment på knap 1800 forskellige vine fra stort set alle kvalitative vinproducerende lande i verdenen.

de bedste hilsener om fortsat god arbejdslyst.
Christian

Kommentar af Christian Jang-Mikkelsen

Skøn Blog, og som næsten nabo ( jagtvej) til restauranten glæder jeg mig til at den åbner. Efter at havde boet de sidste ti år i Spanien og for nylig er flyttet hjem igen, må jeg desværre sige at jeg savner meget deres restauranter, hvor man mange steder kan få super kvalitets mad uden det skal være formelt og stift. Fedt koncept med Relæ, så skrive endelig når vi kan begynde at booke bord.

Kommentar af Ida Thillerup

Husk nu at gøre restauranten tilgængelig for os i kørestol også!

Mvh Peer Bentzen

Kommentar af pb

Hej Christian,
Lyder spændende – har I fået telefon til bordbestilling? Vi MÅ prøve 21.april..:0)…Jeg medbringer den bedste kaffe/espresso…Jesper

Kommentar af Jesper

Min kone og jeg tror ikke at det er et concept som kun unge bliver begejstret for. vi, min kone og jeg på hhv. 71 og 79 er særdeles begejstret og vi glæder os til at komme. Vi holder øje med hvornår vi kan booke bord.
Vi ønsker held og lykke med projektet.
mvh
Else & Bent

Kommentar af Bent Wulff-Høyer

Hej Else og Bent,
Tak for en fantastisk kommentar, det vil være mig en stor glæde at tage imod jer i restauranten!

Kommentar af Christian F. Puglisi

Som Nørrebro-borger glæder jeg mig til åbningen. Ærgeligt at det ikke bliver sidst i marts hvor jeg og min mand skal fejre vores 33 års bryllupsdag (så vi er altså heller ikke helt unge) Kan du allerede nu komme med et bud på prisen på menuer og hvor prisen på vin begynder?

Kommentar af Lisa

Dejligt med gourmetmad for os studerende der er glade for det gode liv i form af mad og drikke, men der ikke lige kikker forbi Noma ved lejlighed! Hvornår kan vi et nr. at bestille bord på? Eller kikke forbi?

Kommentar af Einar Dahle

Det lyder rigtig spændende – og rigtig godt tænkt. Det vigtigste er jo maden. Har du tænkt på også at tilbyde en juice-menu som supplement til en evt. vinmenu?

Kommentar af Torben

Vi glæder os rigtig meget til at besøge Relæ når den åbner. Lyder som om den rammer helt plet i forhold til vores smag. Kanon mad og afslappet stil. Held og lykke med projektet

Kommentar af Jesper Nielsen

Bord til 2 tak🙂 Vi venter i spænding !

Kommentar af Christian

Hi Christian og Co.
Vi venter i spænding på åbningen – Jeg tror ikke conceptet kun passer til unge, jeg syntes det lyder dejligt stramt og ukompliceret, og jeg behøves ikke 7 retter osv. dug og riedel glas for at få en oplevelse – og kan du give folk en gastronomisk oplevelse for 325,- i dagens Danmark – Så er 40 pladser ikke nok!
Jeg glæder mig til at fejre min 47 fødselsdag på Relæ 1. maj 2010 – (Men for en sikkerheds skyld booker jeg lige et bord hos en af kollegerne)

Tim

Kommentar af Tim

Sejt koncept! Fedt I har valgt Nørrebro til at udfolde jeres ambitioner🙂 Og tillykke med jeres nye betongulv – det sgu en god løsning til at matche de rå og flotte vægge.

Ses ved åbningstid!

Kommentar af sune gudmundsson

Vi glæder os til lækker gourment-vegetar mad i Kbh – en seriøs mangelvare!

Kommentar af Rasmus

Et stort tillykke med jeres succes. Det er fuldt ud fortjent jeres knokleri bliver belønnet. Vi glæder os til, at nyde et sublimt måltid hos jer. KH Majken

Kommentar af Majken Falkenberg




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: