Relæ


Ørnen er landet.
juli 16, 2010, 3:28 pm
Filed under: Uncategorized

En varm og doven dag i juli med Jægersborggade i et nærmest subtropisk klima ankommer vores fornemmeste gæst indtil nu. Køkkenet er i hus.

Pakket ind i underlig folie, film og bobleplast er vores maskinrum klar til at blive samlet. Byggepladsen ånder nu en stemning af absolut kaos med tømrere, montører, snedkere og forvirrede restauratører oven i hinanden. Det har ramt mig i disse dage hvor stor udfordringen er. Hvor meget der ligger i at være restauratør, hvor mange timer det suger fra den fokus man burde have på hvad der skal foregå i køkkenet. Hvordan man må kæmpe for hver en millimeter af ens drøm når man vil være selvstændig og hvor mange konflikter dét indebærer. Og ikke mindst hvor drænende alle disse konflikter er.

En byggeproces må siges at være sjov i projekteringsfasen når drømmene og ideerne får frit slag. Men når lokalet er i kog og det hele lader til at være på randen af en absolut katastrofe har jeg godt spurgt mig selv om hvordan det mon ville have været hvis man havde overtaget et eksisterende restaurationslokale og man bare liiiiige skulle omrokere lidt og male og gøre ved.

Ikke desto mindre så er den restaurant der er ved at rejse sig omkring os lige efter vores hjerte. Og på trods af problemerne bliver man godt nok en lille glad dreng når man se en drøm blive til virkelighed.

Overgangen fra drøm til virkelighed bliver også på sin vis også understreget når man modtager en pakke med relæ-skiltet. Et skilt efter Jægersborggade mål der ikke kommer op endnu men når vi er klar, helt klar.

Det bliver også tydeligt i disse dage at det køkken der vil være klar til os snarest måske nok skal være klar til afgang men ikke helt klart ikke klar til den endelige landing. Det er begrænset hvor meget man kan tegne op, gøre klar og forberede måneder før man står på ens arbejdsstation. Med tiden vil man forstå hvor man mangler afsætningsplads, hvor man skal stille følgesedlerne når varerne bliver modtaget og hvilke rutiner der vil præge køkkenet. Og så småt som problemerne opstår må man løse dem løbende og konstruktivt. Dét bliver også en del af processen om at åbne restaurant, en proces der strækker sig mange år frem efter åbningen. Jeg husker mig selv have en masse meninger om køkkener jeg har stået i hvor jeg synes at det ene bord har været for lavt, det andet har stået forkert og alt muligt kunne være blevet tænkt bedre. Vores spæde 6 måneders erfaring fra Manfreds har bare vist hvordan det at organisere tingene bedre for på sigt at spare tid og arbejde bedre i sig selv tager helt enormt lang tid.

Det tager mig ærlig talt og på godt og ondt ikke lang tid at skabe mig en masse meninger om alt muligt. Men at få alting eksekveret og ideer realiseret tager noget længere tid og skal jo også klemmes ind i en i forvejen pumpet restauratørkalender.

En kalender som bliver een af de største udfordringer når startskuddet går og min tilstedeværelse kræves alle mulige steder af alle mulige mennesker. Møder, møder og møder på bekostning af min tid i køkkenet. Den største lektie at lære må være sige fra, og meget ofte. At finde en struktur i ugen der pakker knastør kontorarbejde, regningsbetaling og andet skidt og skrammel ned til nogle afgrænsede tidspunker på nogle afgrænsede dage. Så jeg på de fire dage vi har åbent kan dedikere min tid til det jeg brænder for i de rammer som jeg altid har drømt om. Mine egne.


1 kommentar so far
Skriv en kommentar

Det er meget godt med al den snak, men det hjælper jo ikke på SULTEN !
Men naturligvis glæder vi os med dig, mens vi venter og venter og venter og v…..
Tak for ideen, og held og lykke med arbejdet – vi ser frem til den store dag !!

Kommentar af Steen Holkenov




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: