Relæ


Festival, fest og fliser
juli 7, 2010, 4:59 pm
Filed under: Uncategorized

Der er nok en del som synes at vi ikke er helt raske i bolden. Men vi valgte altså liiige at tage på festival under Manfreds grønne flag et par uger før restauranten gerne skal til at åbne. Sidste år startede jeg Manfreds på festivalen og tidligt i dette år var det altså baseret på dennes vegetariske streetfood at vi byggede Manfreds Spisested på Jægersborggade. Sidste år synes jeg det var en succes, mest målt på at dem der faktisk turde springe ud i en ærtesuppe eller en koldskål gerne vendte tilbage igen og igen. På det økonomiske plan var det dog en katastrofe og min første oplevelse med festival køkkenet gav mig en økonomisk lussing. Ked af det blev jeg når andre der ingen gastronomiske ambitioner havde tydeligvis gik derfra med lommerne fulde af burgerindsmurte pengesedler. Var det virkelig rigtigt at man på festival kun spiste junk?

I år fik Manfreds chancen igen og det var en kæmpe succes. Pludseligt var efterspørgslen var den skulle være sidste år og vi blevet næsten rendt over ende af koldskåls hungrende menneskemængder. Det var fantastisk, sjovt, hårdt og enormt givende at mærke at jo, kvalitet vinder i det lange løb og nej, junk er ikke det eneste der er plads til på en festival. Dette års festival bød også på en gastronomisk allieret i det bollebagende crew fra Meyers som i år ligesom os troede på at give folket noget ordentligt at bide i. Claus Meyer interviewede mig i et træt men lykkeligt øjeblik under festivalen til hans nye blog. Se evt også videoklippet på youtube.

For første gang i lang tid må jeg indrømme at jeg har haft et par dage hvor jeg ikke har tænkt på Relæ, på åbning, på første menu osv. Faktisk kunne man næste kategorisere vores festivalsoplevelse som en lille ferie, måske nok af en lige lovlig hårdtarbejdende karakter…

Til gengæld var der glædelig syn der mødte os idet vi overtrætte og beskidte var tilbage i Jægersborggade. Her nærmer vi os med hastige skridt det man snart kan kalde restaurant. Emhætten er flyttet ind over det åbne køkken, fliserne er kommet op over det meste af køkkenet.

Både i bagområdet og i den åbne del og Bo Dirkov har været lidt omkring og startet med at sætte bænke op i lokalet.

Der er sågar rygter om at vi i starten af næste uge har køkkenet klar…


3 kommentarer so far
Skriv en kommentar

Har haft den fornøjelse at få både ærtesuppe og koldskål på Roskilde i år – og det var FREMRAGENDE begge dele. Super initiativ med noget ordentlig mad blandt alt det andet junk! Håber at I også er der til næste år.

Kommentar af Klidmoster

Arghhh. I’m sooo hungry!!!!!!!!!

Kommentar af Food Snob

Tak for god mad, ærter (og kaffe) under festivallen. Vi er nogen som gerne vil have ordenlig mad selv om vi er på festival🙂 Jeres koldskål var et klart hit i varmen.

Kommentar af Kim Schulz




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: