Relæ


Lillebror kom til verden før storebror..? Manfred’s is here!
marts 26, 2010, 2:30 pm
Filed under: Uncategorized

Bloggen her handler om Relæ og derfor har jeg altid været lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle indvie bloggens læsere om andre projekter jeg har i gang. Jeg har aldrig været i tvivl om at jeg ikke skulle skrive en masse indlæg om at jeg havde fået hund eller at jeg nu havde jeg løbet 7 km på 25 min. eller andet ligegyldigt men et par hints til lidt sideløbende gastronomiske projekter må være i alles interesse…

Sidste sommer kastede jeg mig ud i Roskilde Festival med et monumentalt projekt jeg kaldte Manfred’s hvor jeg skulle lave billig, vegetarisk og fantastisk god mad til musikfolket. Nu er det endt med at Manfreds er kommet til live igen og blevet sit helt eget sted med nøjagtig samme formål, billig og fantastisk mad til folket.

Manfreds er tænkt som en lillebror til Relæ der gør det storebror ikke kan. Her skal der laves gryderetter, simreretter, salater, sandwich, morgenmad, alt hvad man kunne tænke sig skal udbydes i en høj kvalitet til lave priser. Vi har fokus på grøntsager fra lokale producenter og vi tilbyder en vegetarisk hovedret hver dag.

Det hele startede med at Andy der ejede Gofood valgte at ville prøve noget andet og jeg øjnede muligheden for at skabe et sted hvor synergien mellem take-away/biks og gourmetrestaurant ville kunne gøre restaurant Relæ til en bedre restaurant og Manfreds til en fantastisk take-away. Vi bruger de samme råvarer fra de samme dedikerede producenter og at kunne udnytte den viden vi har omkring teknikker, tilberedningsmetoder og smagssammensætninger kan virkelig give rigtig meget for pengene når vi kommer helt ned i det prisleje som Manfreds ligger i. Manfreds er nemlig den helt ekstreme version af konceptet på Relæ.

Relæ skærer ind til benet og leverer gastronomi og Manfreds må siges at skære helt ind til marven for at levere det samme. Der er ingen service, man henter selv øl, vin eller bestik og hvis man er sød rydder man også op efter sig. Det giver en fantastisk familiær stemning som jeg håber vi bare kan få en lille smule med af til restauranten når den kommer i gang. Til gengæld så kører køkkenet den helt ud med digitalt vandbad, thermomix og vacuummaskine.

Jeg elsker udfordringen om at bringe gastronomi ned på andre niveauer og på Manfreds har vi fået skabt et sted hvor man kan leve en masse af det ud. Man skal samtidigt ikke blive forvirret og tro at man spiser på Relæ eller at man på Relæ vil komme til at spise Kalvefrikassé i mindre portioner. Det er to helt forskellige steder der dog har den røde tråd til fælles. Det skal dog sige at man jo ikke bare lige driver to restauranter istedet for een og den eneste grund til at Manfreds overhovedet kunne komme til at eksistere er fordi vi har fået Lasse Bertelsen med på ideen. Han er køkkenchef, driver biksen som sin egen og gør det helt igennem fantastisk.

Ja, så har vi desuden allerede fået vores første blogger på besøg….foodsnob var forbi og få fuld menu!

Kom ned forbi og få noget at spise! på Manfreds.dk kan man desuden se menuen…


1 kommentar so far
Skriv en kommentar

Manfred’s gets my vote.
I recommend Christian’s carrot – he says, ‘it’s always available’. So don’t forget to ask!!

p.s. nice sign. is that Lasse putting it up? looks dangerous. hope his covered for accidental injury😛

Kommentar af Food Snob




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: