Relæ


Lidt status og lidt indretning
december 23, 2009, 2:54 pm
Filed under: Indretning | Tags: , ,

Projektet skrider frem, ja lige indtil nu, for nu rammer vi julen og en masse festligheder der tager det meste af tempoet af. Ikke desto mindre er det fantastisk at se tingene ske og det arbejde der bliver gjort er synligt og håndgribeligt. Det er noget mere givende end at gå og vente uger på at bankerne giver een stemplet eller at en advokat for omformuleret nogle strofer for at man kan komme videre.

Det gamle beboerrum foretog en lynhurtig transformation fra beboerrum til en bunke murbrokker og nu tilbage til noget man kan forestille sig blive til en restaurant. Lokalet er ret interessant og har mange facetter og former at byde på. Rammerne for restauranten vil blive holdt forholdsvis nedtonede og de fleste vægge vil blive pudset op og malet hvide. Undtaget lokalets diverse søjler og “skæve” detaljer der vil blive fremhævet ved at de for lov at fremstå i de originale rå mursten.
På trods af at det er et kælderlokale lader der til at blive forholdsvist lyst med de høje vinduer. Indretningen vil som sagt blive forholdsvis nedtonet men må for alverden ikke fremstå kold. Varme naturlige farver vil være gennemgående og det skal altså føles noget så banalt som “hyggeligt” at sidde på Relæ. Belysningen vil have en stor indflydelse på stemningen men den del af indretningen har endnu ikke forladt tegnebrættet. Indtil videre er vi dog enige om at indlemme en smule levende lys i lokalet men at holde det væk fra bordet.

Bordet er der nemlig ikke meget plads på og den plads der er skal udnyttes til maden og dens følge. Vinglas, vandglas, flasker, kander, bestik, tallerkener, kompottallerkener og brød fylder en masse og der skal være plads til det hele. I hvertfald alt det der er brug for. Bordene er tegnet til at være 70 cm x 70 cm. En fin mellemting mellem cafeerne 50 cm’s borde og gourmetrestauranternes runde, rummelige borde. Relæ er et tætpakket koncept på en masse punkter og man kommer til at sidde tæt og komme naboen ved. Folk må selv om hvad de mener om at sidde tæt sammen men det skaber en god atmosfære i lokalet og en venlig og varm stemning. Jeg synes det bidrager med noget. Hvis Relæ havde haft dobbelt så mange m2 at brede sig på havde der været dobbelt så mange pladser at sidde ved, for stemningen det giver er altså noget vi ønsker. Derimod ønsker vi ikke at man føler man ikke har plads til at spise. Det er enormt generende ikke at vide hvor man skal gøre af sin vin når man har skænket eller at brødkurven bliver skubbet ud over kanten når man skærer i kødet. Jeg har i de sidste 6 måneder, til mine medspisers slet skjulte gene, hevet et målebånd frem når jeg har været på restaurant eller café og synes at at de fleste vil have plads til det meste med de 70cm x 70cm.

Vi vælger altså at prioritere minimal gangplads og maksimal spiseplads. Hvordan bordet skal færdiggøres med eventuel dekoration, bestik osv vil jeg berøre senere hen når vi selv er blevet lidt klogere på det.


5 kommentarer so far
Skriv en kommentar

Selvfølgelig går du på restaurant med målebånd. Det overrasker mig – heldigvis – på ingen måde!

Kommentar af Astrid

Hej Relæ

Lyder spændende med jeres projekt.

Indretningen af restaurantlokalet er selvfølgelig vigtig.
Stilrene smukke lokaler behager øjet og smag og lugt kommer fra mad og vin.

Følelsen er kontakten med mad vin venner og andet.

Men glem ikke ørene. Akustikken er på mange spisesteder umulig på nye restauranter og forstyrrer ofte totaloplevelsen.

Stedets atmosfære skal høres men intimiteten med dem man er sammen skal bevares.

Hilsener og på gensyn Nils

Kommentar af Nils Frier

Hej Nils,
Akustikken er meget vigtig for os, især når lokalet ikke er større end det er og at vi ønsker at stoppe en masse mennesker ind i det. P.t er vi ude i mange forskellige løsninger med lydabsorberende lofter, filt under borde osv. Vi håber i hvertfald det lykkedes for os at skabe den stemning vi ønsker.Tak for din kommentar.

Christian

Kommentar af Christian F. Puglisi

Hej Christian

Det er mange mennesker i et lille lokale men det bliver sikkert hyggeligt.
Men skal du have en ordentlig akustik så hjælper filt under bordet ikke meget. Lyden skal helst se den lydabsorberende flade i første hug og derfor er det vægge og loft der skal gøres noget ved.
Bliver det gjort rigtigt fra starten er det ikke meget dyrere end de sædvanlige glatte hårde overflader vi oplever på de fleste restauranter.

På gensyn Nils

Kommentar af Nils Frier

Hej Christian
Fine billeder fra byggepladsen, men inden det er for sent:
Sidste mail om lyd-akustik.
Alt det andet er jeg sikker på du har styr på, så vi glæder os meget til at besøge din restaurant.
Lydisolation opad kræver lufttæthed og så tung en konstruktion som muligt, så sørg for at håndværkerne kommer igang med bollesprøjten som man siger, fugning fugning og fugning mellem de 2 lag gips med forskudte samlinger og væggene.
Vedr. akustikken i rummet: Ikke faste malede gipsplader, men et akustikloft, hvor der er ca. 15 cm. hulrum mellem dette nedhængte loft og den faste lydisolerende dækkonstruktion op mod overboen.
På gensyn og rigtig god fornøjelse på Omnivore, det må være stort.
Nils

Kommentar af Nils Frier




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: