Relæ


Når nørd møder nørd opstår…..en kop kaffe.
december 15, 2009, 11:43 am
Filed under: Relæ | Tags: , , ,

Sidste uge stod i euforiens tegn. At se lokalet ligge i murbrokker fik mig til at slentre triumferende igennem Jægersborggade med armene helt oppe over hovedet. Når drømmen lader til at blive til virkelighed giver det en eksplosiv cocktail af forløsning blandet med en stor frygt for at fejle.
Jeg var 100% Jægersborggade fan den dag. Lagde dagen ud med en klipning hos strålende Camilla, fremtidig genbo, der kastede 10 % rabat efter mig og min nyerhvervede titel som erhvervsdrivende i gaden. Derefter syntes jeg at den søde smag af høje forventninger om Relæ’s fremtid skulle toppes med en knivskarp espresso fra Coffee Collectives kyndige hænder.

The Coffee Collective er stiftet af fire gutter med hver deres kompetencer men med en fælles lidenskab for kaffe. I deres lille lokale på Jægersborggade kan man nyde hvad jeg synes (og med garanti en masse andre) er byens bedste espresso. Lokalet er helt i trit med den gennemgående røde tråd der er i gaden. Her kan man komme tæt på håndværkeren og håndværket, i dette tilfælde ristningen af fantastisk kaffe klos op af de få siddepladser. Det der for mig er fantastik interessant ved den vej CC går er at det har paralleller til den samme som jeg selv vil og som Noma altid har gået. Nemlig sin helt egen.

Før Noma og det Nordiske køkken prøvede man i København at gøre hvad man gjorde i Paris, bare ikke helt så godt. Da først Noma lagde vægt på det nordiske og “begrænsede” sig til råvarerne fra Norden skabte man sin helt egen profil som var helt enestående og ikke var at finde andre steder i verden.
Coffee Collective har ikke ønske om at riste kaffen som man gør det i Italien eller resten af Europa. Her forsøger man at tage udgangspunkt i et højere kvalitets råprodukt og riste den i en lysere profil der giver plads til de syrlige, frugtige og friske aromaer. De vil riste kaffen som de mener den smager bedst og tager kritisk stilling til alt hvad man tager for givet i branchen.

Som nybagt nabo syntes jeg det var på tide at introducere sig som ham der skulle åbne restaurant længere nede af gaden og mine håb om at blive mødt af folk med lignende lidenskaber blev i højeste grad indfriet. Det der startede med et håndtryk førte os ud halvanden times snak i det tilstødende lokale hvor kaffedrengene har udvidet med et cupping- og træningslokale.
Cupping er måden man professionelt smager og sammenligner kaffe på og det kræver et sterilt og stille lokale. Da snakken kom på kvaliteten af vand i brygningen blev jeg selv introduceret for teknikken ved sammenligningen af en kaffe brygget på Collective’s filtrerede vand og kaffe brygget på almindeligt københavnervand. En teknik der, udover  til min store overraskelse at være utroligt højlydt når kaffen bliver slurpet ind af profferne, tydeligt understregede hvordan kaffens friskhed og syre døde helt ud i postevandet. En tanke jeg må notere mig når vi prioriterer hvad og hvordan der skal brygges på Relæ.

Klaus og Peter fra CC var tydeligvis trætte af den manglende fokus på kaffens kvalitet og brygning på de forskellige restauranter. En forståelig pointe når gourmet restauranterne derude lægger så meget fokus og energi i alle detaljer men måske mister lidt fokus eller interesse når de når kaffen. Et tydeligt bevis var en for nyligt skrevet anmeldelse af en restaurant der blev kvitteret med 6 huer og efter til punkt og prikke have refereret producenter, druesorter og årgange på vinen sluttede af med petit fours og en kop kaffe….ja, uden yderligere kommentarer.
Mine intentioner om at slå vores evner sammen for at give Relæ’s gæster en god kaffeoplevelse at slutte af på blev derfor modtaget med kyshånd og jeg glæder mig ufatteligt til at dele ideer og tanker med folk der har så meget tjeck på det som de her drenge. Vi har i hvertfald taget det første spadestik til et nørd-til-nørd samarbejde som jeg har store, store forventninger til.

Indtil Relæ kan byde på kaffe og petit four….dog med yderligere kommentarer, kan jeg kun på det varmeste anbefale at man slå sin vej forbi Jægersborggade 10 og får byens bedste kop kaffe.

– Coffee Collective er ligesom jeg aktive bloggere på -http://coffeecollective.blogspot.com/


1 kommentar so far
Skriv en kommentar

Jeg elsker Kollektivet! Men nøj, hvor er jeg også glæder mig til kaffe og – ikke mindst – petits fours på Relæ🙂

Kommentar af Anne




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: