Relæ


Lidt status og en enkel lykønskning
december 3, 2009, 7:28 pm
Filed under: Indretning, Opskrifter, Relæ | Tags: , , , ,

Stille og roligt peger tommelfingeren efterhånden i vejret hos alle dem der skal gøres pleases for at jeg kan komme ud og lave restaurant. Efter en flot håndbremse fra Nordea fortjener Jyske Bank ros for at være dem der tør kaste en smule penge efter et sådan projekt. Jeg skal ikke komme nærmere ind på økonomien men essensen af dette koncept er at der for få penge kan strikkes nogle rammer sammen hvor jeg og mine kollegaer kan forkæle vores gæster med vores (forhåbentlige!) gode idéer og tanker.

Derfor er det ikke svanen, myren, ægget og alle de andre dyre møbeldyr jeg har bedt om penge til, men det helt essentielle. Stolene er købt for en slik og skal snart under kærlig behandling hos en møbelpolstrer. Bænke kommer desuden til at stå for mange af pladserne da det har vist sig at være den bedste måde at udnytte den smule plads der er at lege på. De er på tegnebrættet hos Anders fra Superspace ligesom baren der kredser køkkenet ind og stort set al anden indretning. Økonomien holdes så stramt som muligt og hovedkriterierne er at det bliver et varmt og rart sted at være, at der kan sidde de gæster der skal kunne sidde og at de gæster der nu gider at sidde der også sidder behageligt. Så behageligt at de kommer igen og igen. Anders er en strålende designer og han har min fulde tillid til at med de få midler der er til rådighed kan gøre Relæ til et fedt, fedt sted.

"Et brød under construction"

Et brød under construction

Nu hvor restauranten forsigtigt begynder at tage form kan jeg så småt begynde at skrive om det der bliver sjovest at skrive om, nemlig maden! Tanker der blev skubbet væk til fordel for bekymringer om penge, husleje, røde tal og alt det andet skidt er småt ved at spire frem igen. Processen køkkenet skal igennem for at skabe sin egen stil og forståelse for råvarer bliver sjovest at skrive om og den er så småt i gang. Jeg bliver nødt til at begynde at prøve af og smage mig frem til hvad vi om ikke andet skal starte med på Relæ allerede nu. Og så er det mest oplagt at starte ved brødet. Den kæmpestore udfordring om at lave et brød der skal nydes af alle gæster og betyde så meget hver aften er i gang og har faktisk været i gang ret lang tid. For længe siden fik jeg en humpel surdej af min tyske ven Daniel der dengang og nu er konditor på noma. Den har jeg passet, plejet og bagt fra efter hans anvisninger i nu et helt år.  Det må vel derfor være passende at puste det første lille lys ud og lykønske min surdej for at have været sur i et helt år. Meget mere om mine tanker om hvordan brødet skal være, hvordan jeg ønsker det skal bidrage til middagen og først og fremmest om hvordan det skal smage snarest…


1 kommentar so far
Skriv en kommentar

Så vil jeg da også gerne smide et tillykke med udsigten til de nødvendige finansielle midler:)

Kommentar af Anders




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: