Relæ


Nørrebro it is.
juli 23, 2009, 7:48 am
Filed under: Uncategorized | Tags: , ,
Den, endnu ikke, voldsomt charmerende indgang.

Den, endnu ikke, voldsomt charmerende indgang.

På en lille gade på Nørrebro skal det ske. Selvfølgelig. Et kvarter med knald på, Københavns tættest befolkede område og største udbud af forskelligartet kultur. Nørrebro er sit eget og har personlighed, puls og nerve. Nørrebro giver mig hvad jeg gerne vil give mine gæster.

Konceptet for min varslede restaurant er ikke super kompliceret og den vil jeg komme meget nærmere ind på i løbet af den nærmeste tid. Grundlæggende vil jeg lave om på mange af de ting jeg har observeret i min tid på de bedste restauranter i Europa. Mange ting jeg føler er overflødige, som reelt set bare er et levn af restaurationsbranchens kulturarv som borgerskabets samlingspunkt.

Da borgerskabet havde fået slebet guillotinen op i Paris og det sidste hvid-krøllede hoved blødende trillede ind over Bastillepladsen havde hoffets kokke pludselig ikke meget arbejde. Det blev starten for restaurationsbranchen som vi kender den idag og at vise at man var fin på den var en stor del af det at spise på restaurant. Jeg forestiller mig ikke stemningen værende meget anderledes end på mange af de store klassiske 3-stjernede restauranter i Paris hvor gourmeterne er i undertal i forhold til Hr. og Fru Bankdirektør og japanske forretningsforbindelser.

Det mondæne, det esklusive og det dekadente har hængt fast i det billede vi har af at spise ude, i hvertfald når man spiser dyrt. Men det er jo dér de gode køkkener er. Heldigvis har kokkene, især i vores generation, fokuseret mere på de mindre overfladiske elementer af oplevelsen. Man bruger meget mere energi på at arbejde med “nye” og anderledes råvarer og det er håndværket man forsøger på at tilbyde fremfor at agere mellemmand for dyre sager.

Dog er restauranten når den er bedst stadig præget af den stille stemning, tjenere der formår at holde sig usynlige lige indtil de puffer frem og skænker vand i det glas der er drukket minimale milliliter af, vin der bliver skænket uden at den hvide dug bliver skæmmet af pletter, komfortable dyre stole, lyden af sølvbestik der rammer porcelæn. Jeg har dog haft mine bedste spiseoplevelser på gourmetrestauranter som på bistroer, derhjemme, hos familien på Sicilien, hos en gedehyrde oppe i bjergene og mange andre mærkelige steder. Gourmetrestauranter er noget jeg vil besøge for at blive inspireret og forkælet. Jeg gider bare ikke stå i det hver dag. Hvor jeg laver mad skal der være puls og hjerte, travle og smilende tjenere, unge forelskede par som gourmeter og berlinersmarte lokale. Og nerve, al det nerve jeg kan byde på. På Nørrebro altså.


Skriv en kommentar so far
Skriv en kommentar



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: