Relæ


Hva skal der ske..?
juli 22, 2009, 4:34 pm
Filed under: Uncategorized | Tags: ,

Mit navn er Christian F. Puglisi og jeg er uddannet kok og meget snart selvstændig restauratør. Min drøm er nemlig ved at gå i opfyldelse, jeg skal nemlig i de næste mange år sove for lidt, råbe for meget, bekymre mig en masse og lave al den mad jeg gerne vil lave. Man vælger selv sin vej og selvom folk står i kø for at fortælle mig at det ikke ligefrem er det søde liv jeg vælger så er det nu også et liv jeg har levet længe, og nydt lige så længe. Kok kan man være på mange måder og jeg har altid været af den målrettede og ambitiøse skole, jeg skulle nemlig have mit eget en dag.

Jeg er født på Sicilien i 1982 og kom til Danmark små 8 år efter. Gastronomien havde jeg som god immigrant med mig i bagagen på rejsen til et ,dengang, kulinarisk uland. I hvertfald i en lille italieners øjne. Jeg fnysede hele vejen op igennem folkeskolen hver gang en rødbedebefængt leverpostejsmad blev hevet op af de danske madpakker og for mig var “rigtig” mad den jeg kendte hjemmefra. Dér hvor tomater er noget man plukker, og ofte, og hvor pasta var noget man spiste hvér dag.
Min far var, ikke overraskende, søgt ind i restaurationsbranchen og hev mig med på arbejde i tide og utide lige indtil det en dag gik op for mig at det var dér jeg hørte til. I et køkken.
Snart besluttede jeg mig for at drage til det franske for at starte min læretid. Det møntede sig i et år på en bistro i Paris efterfulgt af afslutningen på min læretid på Røgeriet i Rungsted.
Udlandet hev i mig og jeg kom afsted et par gange mere, og ofte gratis…, til Taillevent i Paris og El Bulli i Spanien. Sidste mellemstation i karrieren har været Noma hvor jeg har været i gang som souschef i 2 1/2 år. Et sted hvor jeg faldt til som jeg ikke havde gjort det før og uden tvivl det køkken der har præget mig mest og hvor jeg har lært mest. Samtidigt også det køkken hvor jeg har gjort det bedst og givet mest. Den altoverskyggende lyst til at realisere min drøm voksede dog i mig på trods af min stilling i det mest interessante restaurant-projekt i nordeuropa og ja, her er man så. Nu skal jeg selv.


Skriv en kommentar so far
Skriv en kommentar



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: